YouSee åbner for eSIM...

Nu er YouSee også klar med eSIM til mobiltelefoner,  efter at have tilbudt teknologien til Apple Watch-kunder i et år. Det meddeler selskabet i en pressemeddelse.
Dermed følger YouSee i hælene på teleselskabet 3 og Telia, der begge har tilbudt eSIM til telefoner siden sidste år.

Vi har oplevet stor interesse omkring den nye eSIM-teknologi hos vores kunder, og derfor er vi glade for, at vi nu kan tilbyde eSIM til både Apple Watch og mobiltelefoner og dermed gøre det endnu lettere at være mobilkunde hos YouSee, siger direktør Jacob Mortensen.

Alle mobilkunder hos YouSee kan opgradere til eSIM på Mit YouSee. Det koster ikke ekstra. Nye mobilkunder kan vælge, om de ønsker et fysisk simkort eller eSIM, når de opretter et abonnement, oplyses det.

Da vi i stigende grad bruger mobiltelefonen til alle former for kommunikation og også som for eksempel betalingsmiddel, har det været vigtigt for os at få integreret et højt sikkerhedsniveau i vores nye eSIM-produkter, inden vi lancerede dem, siger Jacob Mortensen.
I marts måned åbnede det ligeledes TDC ejede selskab Telmore for brug af digitale simkort på smartphones.

Selskabet oplyser, at følgende smartphones kan benytte digitalt simkort fra YouSee:

Samsung:
  • Galaxy Fold / SM-F900F
  • Samsung Galaxy S20

Apple:
  • iPhone XR
  • iPhone XS
  • iPhone XS Max
  • iPhone 11
  • iPhone 11 Pro
  • iPhone 11 Pro Max
  • iPhone SE
  • iPad 10’2

Hvad er eSIM?

eSIM er en indbygget chip, der sidder i bl.a. smartphones, tablets og andre enheder. 
Den kan erstatte det fysiske simkort og kan let aktiveres og skiftes digitalt. 
På den måde behøver man ikke længere at flytte det lille, fysiske simkort fra enhed til enhed-
og det er derfor nemmere at skifte til nye enheder, da man elektronisk kan vælge, aktivere og ændre et simkort.

Med eSIM kan man tilknytte flere abonnementer til sin mobil, så man f.eks. kan have både et arbejds, og privatnummer på samme telefon.



 

Quicklinks

Følg os på facebook -

Quicklinks

Tilmeld vores nyhedsbrev -

Fejlmelding-
Kabel TV

Servicepartner: Dansk Kabel TV
43 32 47 00
Man-fre: 08:00 - 20:00
Weekend: 10:00 - 16:00
Vagt: 10:00 - 16:00

Fejlmelding-
Bredbånd / Telefoni

Servicepartner: youSee
70 70 40 40
Man-fre: 08:00 - 20:00
Weekend: 08:00 - 20:00
Vagt: 10:00 - 20:00